Ved kønskromosomal DSD afviger antallet af kønskromosomer fra den den typiske kvindelige kønskromosomsammensætning XX og fra den typisk mandlige kønskromosomsammensætning XY. De hyppigste kønskromosomale DSD tilstande er Turner syndrom, Klinefelter syndrom, Triple X syndrom og Dobbelt Y syndrom.

Turner syndrom (TS) er et klinisk syndrom hos kvinder med hel eller delvis mangel på et X kromosom og ses i Danmark hos ca. 60 per 100.000 nyfødte piger.

Karyotypen ved TS er meget varierende. Monosomi X (45,X) er hyppigst, efterfulgt af mosaikkaryotypen 45,X/46,XX. Sjældnere ses karyotyper med et strukturelt abnormt X kromosom (isokromosom X ringkromosom X) eller mosaikkaryotyper indeholdende et Y kromosom (45,X/46,XY) eller fragmenter heraf.

TS er associeret med medfødt lymfødem af hånd- og fodrygge, lav højde, bred thorax med stor afstand mellem papillerne, bred hals (pterygium colli), cubitus valgus, korte metakarper/metatarser, hjertemisdannelser, primær amenoré og forsinket pubertetsudvikling eller sekundær amenoré og infertilitet. Den fænotypiske variation er dog betydelig og ofte er kliniske karakteristika milde eller helt fraværende. Der findes ikke en ensidig sammenhæng mellem karyotype og fænotype ved TS.

TS er associeret med en betydelig co-morbiditet, herunder specielt en øget risiko for en række autoimmune sygdomme (hypothyreose, diabetes mellitus type 1, cøliaki, kronisk inflammatorisk tarmsygdom og alopecia areata), kardiovaskulære lidelser og osteoporose.

De fleste kvinder med TS har normal intelligens og andelen af kvinder med TS der opnår en uddannelse svarer til andelen af uddannede kvinder i baggrundsbefolkningen.

Klinefelter syndrom (KS) ses hos mænd med karyotypen 47,XXY eller en mosaikkaryotype indeholdende 47,XXY. Blandt nyfødte drenge i Danmark ses KS hos omkring 152 per 100.000, men underdiagnosticering af KS er betydelig. Op mod 75% af mænd og drenge med KS er ikke diagnosticerede.

KS er associeret øget højde og eunokoide kropsproportioner, hypergonadotrop hypogonadisme, små testikler, gynækomasti og infertilitet. Den fænotypiske variation er dog betydelig, hvorfor nogle vil præsentere sig med milde eller stort set ingen klassiske fænotypiske træk. KS er tillige associeret med en påvirkning af den intellektuelle udvikling med tale- og indlæringsvanskeligheder samt påvirkning af sociale færdigheder, og andelen af mænd med KS som opnår en uddannelse er nedsat i forhold til den mandlige baggrundsbefolkning.

Co-morbiditeten ved KS er betydelig, og der er en øget risiko for især metabolisk syndrom som omfatter abdominal adipositas, diabetes mellitus type 2, hypertension og hypercholesterolæmi. Der er desuden en øget risiko for psykiatriske lidelser som bl.a. angst, depression, Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) og lidelser indenfor autismespektret.

Testosteronsubstitution er essentiel i behandlingen af mænd med KS med henblik på at reducere de negative konsekvenser af testosteronmangel.

Triple X syndrom, eller 47,XXX syndrom, ses hos kvinder med et ekstra X kromosom eller en mosaikkaryotype med et ekstra X kromosom (47,XXX/46,XX). Blandt nyfødte piger i Danmark diagnosticeres Triple X syndrom blandt 11 per 100.000 nyfødte piger. Underdiagnosticering af Triple X syndrom er imidlertid betydelig. Kun godt 15% af det forventede antal af piger og kvinder med Triple X syndrom i Danmark er diagnosticeret.

Fænotypisk beskrives kvinder med Triple X syndrom typisk som værende højere end gennemsnittet med lange ben og lav siddehøjde. Andre beskrevne fysiske træk er neonatal hypotoni, epikantus, klinodaktyli samt renale og genitale malformationer. Den fænotypiske variation er dog betydelig, hvorfor disse kvinder ofte ikke udviser særlige fysiske træk.

Triple X syndrom er associeret med en øget risiko for forsinket motorisk udvikling samt tale- og indlæringsvanskeligheder. Kvinder med Triple X syndrom vil ofte have normal pubertetsudvikling og fertilitet. Der er dog en øget risiko for primær ovarieinsufficiens.

Socioøkonomisk er Triple X syndrom vist at være associeret med en reduceret grad af uddannelse og indkomst samtidig med en øget grad af pensionering. Andelen af kvinder med Triple X syndrom der indgår i partnerskab og får børn er desuden vist at være lavere end for den kvindelige baggrundsbefolkning.

Dobbelt Y syndrom, eller 47,XYY syndrom, er et klinisk syndrom hos mænd med et ekstra Y kromosom. I Danmark diagnosticeres 18 per 100.000 nyfødte drenge med Dobbelt Y syndrom. Underdiagnosticering er dog betydelig. Kun godt 20% af det forventede antal drenge og mænd med Dobbelt Y syndrom i Danmark er diagnosticeret.

Fænotypisk beskrives mænd med Dobbelt Y syndrom som værende højere end gennemsnittet, mens andre beskrevne fænotypiske træk er øget hovedomfang, platfod, hypertelorisme og skoliose. Den fænotypiske variation er dog betydelig og ofte vil disse mænd ikke udvise specielle fysiske træk. Mænd med Dobbelt Y syndrom er typisk beskrevet som havende normal pubertetsudvikling og fertilitet. Helt nye data tyder dog på at disse mænd har en markant forhøjet risiko for at være infertile sammenlignet med baggrundsbefolkning.

Dobbelt Y syndrom er kendt som værende associeret med en øget risiko for motor-, tale- og indlæringsvanskeligheder samt en øget risiko for psykiatrisk sygdom, herunder specielt Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) samt lidelser indenfor autismespektret. Igen tyder nye data på området dog på at konsekvenserne af at have et ekstra Y-kromosom er langt mere vidtrækkende med en betydelig association til co-morbiditet indenfor et bredt spektrum af somatiske sygdomme.

Socioøkonomisk er Dobbelt Y syndrom associeret med en reduceret grad af uddannelse og indkomst samt en øget grad af pensionering. Andelen af mænd med Dobbelt Y syndrom der indgår i partnerskab og får børn er desuden vist at være lavere end for den mandlige baggrundsbefolkning.