Videreuddannelse af læger i specialet neurokirurgi

Neurokirurgi er højt specialiseret og udøves udelukkende på Universitetshospitaler. Specialiseringen sikres gennem lægefunktion i teams (vaskulær, traume, tumor, spinal, børn, funktionel og andet).

I speciallægeuddannelsen er mesterlære som læringsmåde helt i fokus sammen med færdighedstræning, og der tilstræbes en tæt kobling mellem teori og praksis. I målbeskrivelsen og samhørende portefølje er samtlige af de kompetencer, der skal erhverves, nøje beskrevet.

Til varetagelse af prægraduat uddannelse og af forskning er der ved sygehusene ansat under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, en professor og fire kliniske lektorer.

Forskningens fokus er diagnostik, behandling og forløb (klinisk forskning), endvidere en række dyreeksperimentelle projekter (translationel i relation til neurodegenerative lidelser og funktionel neurokirurgi).

Hoveduddannelsen har forløb på flere afdelinger. Færdighedstræningen inkluderer øvelser i et operationslaboratorium, hvilket implicerer, at regionens neurokirurgiske afdelinger aspirerer til en national førerposition inden for denne læringsmåde.

Uddannelsesstillinger

4 introduktionsstillinger/år.

2 hoveduddannelsesstillinger/14 måneder.

Opslag findes her: www.lægejob.dk

Uddannelsesydende afdelinger: Se uddannelsesplanlægning.
Videnskabeligt Selskab: Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS).