Fakta om uddannelsen
Lægeuddannelsen er en universitetsuddannelse, der består af en 3-årig bacheloruddannelse og en 3-årig kandidatuddannelse. Under uddannelsen indgår kliniske undervisningsforløb, hvor de studerende opnår erfaring med patientforløb og det kliniske arbejde.
Aarhus Universitetshospital modtager medicinstuderende fra Aarhus Universitet som en del af deres kliniske uddannelse.
De medicinstuderende gennemfører kliniske ophold på forskellige afdelinger på hospitalet, hvor de deltager i patientbehandling og undervisning under supervision af erfarne læger.
I kortere perioder modtages desuden medicinstuderende fra andre universiteter i Danmark og fra udlandet på vores afdeling.
Hos Hjerne- og Rygkirurgi modtager vi studerende fra medicinuddannelsens kandidat 4. semester, hvor 50-70 medicinstuderende kommer igennem afdelingen på et semester. Derudover modtager vi medicinstuderende fra medicinuddannelsens bachelor 2. semester i et Tidlig Klinisk Ophold.