Om os

Hjertesygdomme er en universitetsafdeling i konstant udvikling til gavn for dig som patient, pårørende og ansat. Vi undersøger, behandler, plejer og varetager rehabilitering hos voksne inden for alle områder af det hjertemedicinske speciale. Vi forsker derudover i hjertemedicin på et højt, internationalt niveau.

Ledelsesfokus

På afdelingen for Hjertesygdomme går vi igennem ild og vand for at yde det allerbedste for vores patienter. Det kræver, at alle på afdelingen bruger hinandens kompetencer på tværs af faggrupper og organisatorisk placering. Ledelsen har derfor fokus på at støtte det samarbejde hver eneste dag og sørge for, at alle medarbejdere trives, så de kan give vores patienter og forskningen fuld opmærksomhed.
Ledergruppen går langt for at rydde vejen for forhold, der forstyrrer medarbejderne i at yde deres fagligt bedste.
Medarbejderne skal kunne handle og behandle med fast, fælles grund under fødderne. Derfor er afdelingens ledelse til rådighed for medarbejderne for sparring og beslutninger.
Vi har et motto, der hedder, at vi aldrig siger nej til en faglig udfordring eller en innovativ idé. Ud over et velsmurt samarbejde kræver det, at kompetencerne hos afdelingens over 600 medarbejdere er i top, så alle kan yde den tand ekstra, hvilket er nødvendig i nye udfordringer.

At være ansat i Hjertesygdomme

Som ansat på afdelingen for hjertesygdomme er du i et miljø, hvor vi hver dag redder liv. Det ansvar forpligter og det giver en masse igen i form resultater og høj patienttilfredshed. Det faglige miljø på afdelingen er forbundet med ambitioner, innovation, ydmyghed og høj grad af sparring. Som ansat i afdelingen er det derfor afgørende, at du er parat til at indgå i det sociale, faglige fællesskab blandt kollegaer, der prioriterer arbejde højt. På afdelingen spørger vi og bruger vi hinanden dagligt ud fra tanken: sammen når vi længere i et udforskende fællesskab.
Vi forventer meget, men du kan også forvente stort råderum.

Visioner for afdelingen for Hjertesygdomme

Afdelingens vision er at fastholde vores position som Danmarks bedste hjertemedicinske afdeling og løbende udvikle os, så vi fortsat er blandt de bedste hjertemedicinske afdelinger internationalt.
Vejen til visionen er, at vi bliver ved med at levere de flotteste resultater på forskning, behandling og patienttilfredshed. Det vil vi gøre ved fortsat at styrke tre ting:

  • Den grundighed, der kendetegner afdelingen for Hjertesygdomme
  • De nære, sociale værdier trods afdelingens størrelse
  • Innovationskraften hos personalet

 

Udvikling og kvalitetssikring

I Hjertesygdomme vægter vi udvikling højt, og gør os umage for at sikre fortsat topkvalitet i afdelingen, ved at holde balancen mellem et stort flow af almene hjertepatienter og store faglige udfordringer. De store faglige udfordringer bringer det hjertemedicinske område nye steder hen og gør os i stand til at yde en bedre behandling og pleje af de almene hjertepatienter.
På det teknologiske område vil vi fortsat tage i mod invitationer til samarbejde med medico-tekniske virksomheder og afprøve nye værktøjer og metoder. Dette gør vi til dels for at være i verdenseliten på det hjertemedicinske område og dels for at hjælpe vores patienter med den rette indsats baseret på nyeste viden.