Generelt

Afdelingen for Hjertesygdomme modtager Social- og Sundhedsassistentelever i praktik primært fra SOSU Østjylland i Aarhus/Silkeborg men også fra SOSU Randers eller fra SOSU Midt- og Vestjylland. Eleverne er i Hjertesygdomme i deres somatiske praktik 3a, som er af 12 ugers varighed. Der afvikles praktikforløb for cirka 36 elever årligt.

Uddannelsesansvarlige sygeplejersker er i samarbejde med oplæringsvejledere/kliniske vejledere i hvert afsnit ansvarlige for tilrettelæggelse og afvikling af praktikuddannelsen.

Praktikforløbene revideres løbende, så den er i overensstemmelse med gældende bekendtgørelse og uddannelsesordning og tilpasses den enkelte elev.

Uddannelsesansvarlige sygeplejersker og vejledere samarbejder med kontaktlærere, studievejledere og uddannelsesinstitutioner, herunder deltages i tværgående temamøder på SOSU Østjylland.

Vejledning

Vejledning i praktik er tilrettelagt således, at hver elev er tilknyttet en oplæringsvejledere/klinisk vejleder. Derudover fungerer social- og sundhedsassistenter/sygeplejersker som daglig vejledere.

Elever følger i videst muligt omfang et begrænset antal vejledere i den daglige praksis. Der lægges vægt på vejleder-elev kontinuitet, og at eleverne møder rollemodeller i form af Social - og Sundhedsassistenter. I enkelte afsnit er der dog ikke ansat Social- og Sundhedsassistenter, hvorfor sygeplejersker er vejledere.

Social - og sundhedsassistenter, der er oplæringsvejledere deltager vejlederkurser på SOSU Østjylland. Uddannelsesniveau for kliniske vejledere er 6 ugers diplommodul VIA.

Fokus for uddannelsen

Afdelingen ser stor forskel på at lære i skoleregi og i praktik, hvorfor der lægges vægt på følgende omdrejningspunkter i praktikken:

  • Observationer
  • Sygeplejeproces, problemløsning
  • Træning og skærpelse af sanser
  • Refleksion
  • Praktiske færdigheder og håndelag
  • Relationer, kommunikation
  • Den komplekse somatisk syge patient

Pædagogiske aktiviteter

De 20 praktikmål er omsat i lokalt fokus, tegn og tiltag i Praktikuddannelsesplan, Hjertesygdomme, AUH.

  • Fælles introduktion til Hjertesygdomme første dag i afdelingen – herunder digital forløbsguide
  • Sanse/observationsøvelse
  • Model for praktisk færdighedsudøvelse
  • Refleksionsøvelse om overgange i patientforløb
  • Medicinopgave
  • Der arbejdes med læring i klinisk praksis i den direkte patientpleje ved følgeskab, hvor alle elever dagligt er tilknyttet en Social - og Sundhedsassistent og/eller en sygeplejerske.
  • Der arbejdes med udvikling af refleksive evne samt kobling mellem teori og praksis via refleksion i hverdagen, brug af DU-IT og ved samtaler med oplæringsvejleder/kliniske vejleder.
  • Der arbejdes med skærpelse af sanser, observationsevne og træning af praktiske færdigheder i såvel den daglige kliniske praksis som ved specielt tilrettelagte forløb i øvelsesrum.

Evaluering

Der afholdes midtvejsevaluering og afsluttende evaluering med vejleder. Eleven skal i samarbejde med vejleder uploade standpunkt/evaluering i SPOT DU-IT. Vejlederen udarbejder oplæringserklæring med godkendelse af praktik, som sendes til uddannelsesinstitutionen.

Eleven evaluerer praktikken i evalueringsskema, AUH gennemgår med og afleverer til vejleder ved afslutning af praktikken.