Kandidat 1. semester
Intro
Kære medicinstuderende, velkommen til jeres ophold på afdelingen for Lungesygdomme, Aarhus Universitetshospital. Vi glæder os til at se dig og dine studiekammerater til klinikophold i 1. semester af kandidatuddannelsen. Vi mødes den første dag i konferencerummet kl. 08.10. Efterfølgende vil der (se nedenfor) være en kort introduktion. Program for ophold fremsendes men findes også via nedenstående link. Vi forventer, at I møder dagligt fra kl. 08.10 - 15.30 i den periode, vi skal arbejde sammen. I vil i forbindelse med introduktionen få udleveret påklædning, mens I selv skal medbringe neutrale sko og evt. en hængelås til omklædningsrum. I tilslutning til konferencerummet findes ”Studenterloungen” - et mindre rum med PC og taskeskabe med nøgle, hvor I også har mulighed for at have jeres ting.
Kontaktpersoner
- Sekretær Mette Toft, tlf. 7846 2106 / metfla@rm.dk
- praktiske spørgsmål
- Lærestolsprofessor, overlæge, ph.d. Elisabeth Bendstrup
- UPL, klinisk lektor, overlæge, ph.d. Johannes Schmid
- UPL, afdelingslæge Kathrine Bock
- Klinisk lektor, overlæge, ph.d. Torben Riis Rasmussen
- Klinisk lektor, overlæge, ph.d. Tina Skjold
- Klinisk lektor, afdelingslæge, ph.d. Niels Lyhne Christensen
- Klinisk lektor, afdelingslæge, ph.d. Anne-Sofie Bjerrum
Første dag
- Morgenkonference kl. 08.10 præcis i afdelingens konferencelokale (Indgang G, G201, lokale G290-164).
- Introduktion kl. 08.30 - 09.30: Intro ved UPL, klinisk lektor, overlæge, ph.d. Johannes Schmid og professor, ph.d. Elisabeth Bendstrup.
Efter morgenkonferencen viser overlæge og UPL Johannes Schmid jer rundt i afdelingen og giver en kort introduktion til de enkelte afsnit i afdelingen
Indledning
Hermed følger information om forløbet og indholdet af det kliniske ophold i Lungesygdomme.
Holdleder og vejleder
Et klinisk ophold varer 4 uger. Den første dag gives en kort rundvisning i afdelingen, ved UPL Johannes Schmid. Johannes Schmid er som UPL holdleder og står sammen med lærestoleprofessor Elisabeth Bendstrup og de kliniske lektorer i afdelingen for evaluering og attestation i kompetencebog. De medicinstuderende refererer til holdleder. Alle læger i afdelingen vil gerne hjælpe med vejledning i den kliniske hverdag.
Vi forventer at I er til stede i mindst 80% af jeres ophold. Hvis du bliver forhindret i at komme, bedes du meddele dette til Johannes Schmid, joschm@rm.dk
I opholdet indgår der mindst følgende 3 kompetencevurderinger vha. kompetencekort:
- Formativ kompetencevurdering mellem 2 studerende i den første uge af opholdet.
- Formativ kompetencevurdering midtvejs i løbet af den 2. og 3. uge ved speciallæge, lektor eller professor.
- Summativ kompetencevurdering i den sidste uge af opholdet ved UPL, klinisk lektor eller professor.
En typisk dag i Lungesygdomme
8.10. Morgenkonference, 5 minutters morgenundervisning ved læge i afdelingen
8.40. Teamkonference Sengeafsnit, Klinik f. Lungekræftudredning, Allergi Center, Center f. Sjældne Lungesygdomme, Klinik f. Almene Lungesygdomme. Her fordeles opgaverne og I kan få mulighed for selvstændigt at skrive journal på nyhenviste patienter eller lave ambulant kontrol. I kan med fordel aftale hvilke(-n) patient(-er) I skal se den efterfølgende dag, så I har mulighed for at forberede jer på patientens sygdom og sygehistorie.
9-12.30. Klinisk arbejde
12.30-13.00. Middagskonference
13.00-14.00. Bedsideundervisning, 2 dage ugentligt
14.30-15.30 Eksaminatorisk klinik/refleksion 2 dage ugentligt, oftest tirsdage og torsdage
15.30. Fri
Rotationsplan
Vi anbefaler, at den studerende følger arbejdet i afdelingen og at hver student tilknyttes afsnittene i afdelingen på skift, som det fremgår af fremsendt skema.
Udover at deltage i arbejdet i afsnittene anbefaler vi, at den studerende deltager i vagtarbejdet i dag og aftennattetid. Der er lavet et forslag til fordeling af de vagter, Lungesygdomme dækker på forvagtsniveauerne.
Kliniske opgaver
Vi anbefaler, at man under sit ophold i Lungesygdomme deltager i/ser følgende:
- Spirometri
- Udvidet lungefunktionsundersøgelse
- CT thorax/øvre abdomen. Foretages på Røntgen og Scanning.
- Finnålsaspiration og/eller grovnålsbiopsi fra lungen. Foretages på Røntgen og Scanning primært på patienter under udredning for lungecancer
- Bronkoskopi
- Anlæggelse af pleuradræn/pneumothoraxdræn (Klinik f. Lungekræftudredning)
Den daglige supervision og undervisning påhviler de læger, der er på arbejde i de pågældende afsnit.
Det forventes, at den studerende under sit ophold i Lungesygdomme tilegner sig følgende færdigheder:
- Optagelse af journal jf. kompetencekort 1. Den studerende forventes at skrive et antal journaler under sit ophold i klinikkerne, i sengeafsnittet og i vagterne under supervision af stuegangsgående læger, kliniklæger og vagthavende læger.
- Stuegang og ambulante kontrolbesøg jf. kompetencekort 2.
- Anlæggelse af venflon
- Udtagning af a-punktur
Undervisning
Der er daglig undervisning ifm. morgenkonference. Der afholdes eksaminatorisk klinik 2 gange ugentligt, hvor de studerende forbereder et emne og fremlægger det for hinanden under supervision af en erfaren læge. Kliniktimen tager udgangspunkt i kliniske problemstillinger hos patienterne som er indlagt i afdelingen eller ses ambulant i klinikkerne.
Materiale
I forbindelse med dit semester ophold på afdelingen for Lungesygdomme, får du brug for følgende materiale: