Personalegruppen er på 30 lægesekretærer. Derudover har vi ca. 2-3 lægesekretærelever pr. år. Der er en høj kompleksitet i afdelingen, idet der er mange specialer. Mange af sekretærerne arbejder i subspecialer og indgår dermed i et tværfagligt samarbejde med afdelingens øvrige personalegrupper. Arbejdsopgaverne er derfor meget forskelligartede afhængig af og tilpasset de respektive specialer, afsnit og klinikker:
- Koordinering/tovholder
- Journalhåndtering
- Forespørgsler
- Patientforløbsrelaterede opgaver
- Personalerelaterede opgaver
- Administrative opgaver
- Telefonpasning
- Undervisning
- Ad hoc opgaver
Arbejdstid
Lægesekretærernes arbejdstid på hverdage er fordelt i tidsrummet kl. 07.00-18.00.
Fokusområder
I Neurologi vægter vi vidensdeling og kollegial supervision og støtte højt. Vi giver plads til forskelligheder og respekterer hinanden.