I Blodtryksklinikken samarbejder Nyresygdomme, Hjertesygdomme og Endokrinologisk Afdeling (MEA) omkring at samle behandling, viden og forskning af blodtrykssygdomme i den østlige del af Region Midt.
 
Blodtryksklinikken tilbyder kardiovaskulær risikovurdering, diagnostik, udredning samt optimering af behandling hos patienter med kompliceret hypertension. Klinikken betjenes af speciallæger samt yngre læger under uddannelse i kardiologi, nefrologi og endokrinologi med særlig interesse for hypertension samt af dedikerede sygeplejersker, som selvstændigt varetager dele af forløbet.

Blodtryksklinikken råder over nyt udstyr til døgn- og hjemmeblodtryksmåling og der er mulighed for såvel invasiv som non-invasive blodtryksmålinger uden brug af manchet. Særligt komplicerede patienter diskuteres på regelmæssig fælles konference mellem de tre specialer.  

Idet blodtryksmålinger i konsultationen er uegnede til patienter med white-coat og maskeret hypertension, vil Blodtryksklinikken primært benytte sig af døgnblodtryksmålinger. Ældre patienter med white-coat hypertension og i risiko for symptomgivende overbehandling kan have gavn af hjemmeblodtryksmålinger.  

Forskning og implementering af nye målemetoder og nye behandlinger som f.eks. renal denervering og behandling med baroreceptor pacemaker vil foregå med udgangspunkt i Blodtryksklinikken. Ligeledes vil Klinikken gå foran i udfasning af forældede procedurer – f.eks. konfronterede blodtryksmålinger, som kun bør anvendes til screening for hypertension (jfr. nye danske og europæiske vejledninger).

Hovedindikationerne for henvisning til Blodtryksklinikken omfatter:

  • Behandlingsresistent hypertension (defineret som utilstrækkeligt reguleret blodtryk trods 3-stofbehandling).
  • Intolerance overfor antihypertensiv medicinsk behandling.
  • Manglede effekt af blodtrykssænkende behandling – særligt hvis den samtidigt udløser svimmelhed (ofte ældre patienter).
  • Stabil hjertekarsygdom, hvor hypertension er et betydende problem.
  • Betydende hypertensionsproblemer hos patienter med lettere grader af kronisk nyreinsufficiens (eGFR > ca. 40 ml/min).
  • Mistanke om nyrearterie-stenose som årsag til dysreguleret blodtryk (renovaskulær hypertension).
  • Nyopdaget hypertension som ønskes verificeret med døgnblodtryksmåling).
  • Optimering af medicinsk antihypertensiv behandling hos patienter med varierende blodtryk.
  • Diskrepans mellem meget høje blodtryk og fravær af organpåvirkning
  • Paradoks tilstedeværelse af hypertensiv organpåvirkning (albuminuri, ventrikelhypertrofi i EKG, øjenbaggrundsforandringer) ved hos patienter med normale blodtryk i konsultationen (mistanke om maskeret hypertension).
  • Pludseligt svært regulérbar hypertension.
  • Kontrol af patienter med kendt udtalt white-coat hypertension eller maskeret hypertension.
  • Patienter der mistænkes for sekundære årsager til hypertension.
  • Anfaldsfænomener eller uforklaret hypokaliæmi ledsaget af hypertension.

Patienter, som typisk ikke skal henvises til Blodtryksklinikken:

  • Betydende kronisk nyreinsufficiens (eGFR < ca. 40 ml/min) ledsaget af hypertension.
  • Hjertesygdom ledsaget af hypertension som ikke er vanskeligt regulerbart.
  • Diabetes mellitus ledsaget af hypertension som ikke er vanskeligt regulerbart.

Følgende parametre til vurdering af kardiovaskulær risiko ved hypertension bør om muligt foreligge ved henvisningen:

  • Lipider, blod glucose, s-natrium, s-kalium, s-kreatinin, eGFR.
  • Urin albumin/kreatinin ratio og u-stix for leucocytter og erythrocytter.
  • Abdominalomfang i cm.
  • EKG med vurdering af ventrikelhypertrofi.
  • Oplysninger om p-pilleforbrug, lakrids- og alkoholforbrug.
  • Familieanamnese angående hypertension.