Ansvar

Nogle tænker, at det nok altid er nogle med skruetrækkere, der kan reparere en hel masse. Det kan flere af os, men der er også mange, der arbejder med styring og optimering.

Til daglig varetager vi drift og vedligehold af bygninger, tekniske anlæg, udstyr og installationer, som fx el, vand, varme og medicinske luftarter m.m.

Vi har ansvaret for bygninger (vi har egen tegnestue), inventar, installationer (el, vand, varme, ventilation og køling), teknikapparater (ca. 60.000), grønne og grå arealer (inkl. 12.000 m2 solceller), telefoni og sikring (mobiler, ID-kort og overfaldsalarmer), telefonomstilling og løbende energioptimering.

Vi samarbejder på tværs af forskellige fagprofiler – i Teknisk Afdeling har vi 31 forskellige fagprofiler og derudover samarbejder vi også med eksterne rådgivere, specialister, håndværkere mv. I 2022 udførte vi over 45.000 opgaver.

Kort sagt så sikrer vi, at hospitalspersonalet har de bedste fysiske rammer at arbejde i.

Læs mere om alle vores fagområder

Driftsprincipper

  • Kunderne har eet kontaktpunkt
  • Kunderne skal opleve, at Teknisk Afdeling har lokalt kendskab
  • Kunderne skal opleve korte responstider med tilfredsstillende opgaveløsning
  • Kunder skal opleve tilgængelighed 24/7/365
  • Kunder skal opleve ensartethed
  • Vi udnytter stordriftsfordele

Ledelse og organisering

Se organisationsplan og find kontaktinformationer på ledelsen i Teknisk Afdeling:

Ledelse og organisering

 

ISO- certificeret

De tekniske afdelinger i Region Midtjylland valgte i efteråret 2015 at sikre og videreudvikle det høje kvalitetsniveau der stilles til de tekniske installationer i et hospital, ved at lade sig ISO 9001 certificere. En proces der strakte sig over godt et halvt år.

Man har i forvejen været certificeret inden for service på køleanlæg, men certificeringen omfatter nu også EL og VVS. Med den nye samlede certificering er Teknisk Afdeling således certificeret med følgende gyldighedsområde:

Vedligeholdelse, service og reparation af egne elevatorer, lifte, varmepumpe- og køleanlæg med beslægtede anlægstyper samt EL og VVS installationer. Små nyinstallationer på EL og VVS udføres lejlighedsvis. Lovpligtige eftersyn udføres tillige.

Fremadrettet vil der blive årlige kontrolbesøg af en akkrediteret kontrolinstans for at sikre at systemerne anvendes, vedligeholdes og løbende udvikles.

Teknisk Afdeling i TV

Du kan møde nogle af os og se eksempler på det vi laver, i dette uddrag fra tv-udsendelsen "Vores Vilde Hospital" fra 2023:

En gigantisk dej og et strømsvigt (3) - Vores vilde hospital (Sæson 1) | TV2 Østjylland (tv2ostjylland.dk)