Forskningsområder du kan støtte

Vi har udvalgt nogle forskningsområder, hvor vores forskere er i international særklasse.

Du kan være med til at give forskerne midler, faciliteter og mandskab til at forfølge banebrydende ideer og på den måde være med til at skabe bedre undersøgelses- og behandlingsmetoder.

Du bestemmer selv, hvilket område, du ønsker at støtte og i nogle tilfælde, vil du også kunne være med til at definere forskningsområdet.

Dine muligheder som donator

Som donator får du mulighed for at få et unikt indblik i livet på hospitalet, for at møde forskerne og deres teams og for at følge forskningens fremdrift og resultater på nærmeste hold. Du bliver inviteret med ind i forskningens hjerte og får mulighed for at følge morgendagens forskningsaktiviteter.

Vi vil i tæt dialog med dig skræddersy en plan for, hvordan vi bedst muligt kan synliggøre dit bidrag, og hvordan du bedst muligt kan følge, at din donation bliver til forskning til gavn for patienterne.

Du afgør naturligvis selv, hvilken grad af synlighed og deltagelse, du ønsker.

Derfor ønsker vi privat finansiering

Ideen til at søge private finansiering til udvalgte forskningsområder er modnet over en årrække og i en erkendelse af, at de offentlige bevillinger ikke altid kan stå mål med forskningens udviklingstakt.

Vi har velfungerende og internationalt anerkendte forskningsmiljøer, som vi vil fastholde i verdensklassen, og det kræver finansiering ud over den offentlige.

Med Next Generation Research ønsker vi at intensivere forskningen på områder, hvor AUH allerede er langt fremme, og hvor stærke faglige miljøer relativt hurtigt kan omsætte forskning til praksis.

Modellen med privatpersoners medfinansiering er ny i Danmark men velkendt i vores nabolande.

Blandt andet har Karolinska Instituttet i Stockholm gennem et tilsvarende tiltag indsamlet mere end 1 milliard svenske kroner til forskningen i løbet af en 5-årige periode.

Det kan vi opnå med donationer

En investering i excellent forskning er til gavn for hele Danmark, men også resten af verden. 

Vi står overfor markante forskningsmæssige gennembrud inden for en række sygdomme, som kan intensiveres og dermed realiseres hurtigere.

Hvis vi finder andre finansieringskilder end de offentlige vil det betyde, at vi vil være i stand til at:

  • fastholde og tiltrække topforskere fra hele verden, som er grundlaget for forskningsmiljøer i verdensklasse.
  • sikre udviklingen af livreddende nye behandlinger og bedre livskvalitet for patienter.  

Donationer går ubeskåret til den kliniske forskning, som ledes af det sundhedsvidenskabelige fakultet Health på Aarhus Universitet.

Vejen fra forskning til behandling er dermed kort og optimal.

Kontakt os

Spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os og høre om mulighederne for at donere til Aarhus Universitetshospital.

Vi står klar til at rådgive, svare på spørgsmål og evt. planlægge videre samarbejde.

Leder af Development Office

Bettina Jespersen

Tlf. 21 54 91 63

Mail: bettina.jespersen@rm.dk

Studentermedhjælper

Signe Bøtcher Bonde

40 17 50 43

Mail: signbd@rm.dk