Bioanalytikerstuderende som har valgt det kliniske uddannelsesforløb ”Klinisk Mikrobiologi samt Genetik” kan enten komme på Klinisk Mikrobiologi eller på Klinisk Genetisk Afdeling.

Klinisk Genetisk Afdeling modtager ikke studerende på alle semestre. Det er planlagt sådan, at der er et forud bestemt antal forløb på hhv. Klinisk Mikrobiologi og evt. Klinisk Genetisk afdeling.

Studerende kan enten være i det ene eller det andet sted i hele forløbet. Udbydes der studiepladser begge steder i det pågældende forløb, vil du få mulighed for at ønske, hvor du helst vil hen.   

Nedenfor er en kort beskrivelse af, hvad afdelingerne beskæftiger sig med.  

Klinisk Mikrobiologi er et lægefagligt speciale. Afdelingen rummer mange faggrupper, bl.a. bioanalytikere, sekretærer, læger, molekylærbiologer og IT-folk. Vi servicerer alle sygehuse og lægepraksis i Region Midtjylland. Der er ikke patientkontakt. 

Afdelingen er opdelt i to afsnit: 

• Bakteriologi 
• Serologi/Molekylærbiologi 

Bakteriologisk afsnit omfatter primært dyrkningsbaseret diagnostik af infektioner med bakterier og svampe. Det kan f.eks. være urinvejsinfektioner, lungebetændelse, meningitis, halsbetændelse og meget andet.  

Prøvematerialet kan derfor være alt, hvad der kommer fra den menneskelige krop – alle kropsvæsker og sekreter, vævsstykker, hår, negle og meget andet. 

Analysearbejdet foregår med manuelle dyrkningsmetoder, hvor mikroorganismer identificeres og resistensbestemmes, så patienten kan komme i behandling. Herudover rummer afdelingen også et parasitologisk laboratorium.  

linisk Genetisk Afdeling foretager analyser for forskellige arvelige og genetiske sygdomme. Prøvematerialerne kan være blod, fostervand, moderkagebiopsier, hud og diverse vævstyper. Analyserne er opdelt i cytogenetiske - og molekylærgenetiske undersøgelser. 

Cytogenetik omhandler undersøgelse af strukturelle – og numeriske variationer i kromosomerne i levende celler. Efter dyrkning af cellerne, arrangeres kromosomerne i et karyogram, hvor de vurderes for afvigelser. F.eks. vil et ekstra kromosom nr. 21 medføre Downs Syndrom. 

Molekylærgenetik påviser mindre ændringer i genomet end cytogenetikken. Der anvendes forskellige analysemetoder, f.eks. Sanger Sekventering, arrayCGH, MLPA m.fl. 

På baggrund af det genetiske svar kan patienten tilbydes rådgivning i ambulatoriet af en sygeplejerske eller læge. Bioanalytikere i afdelingen har ingen patientkontakt.