I forbindelse med akkrediteringen har AUH etableret en CCC-organisering.

CCC-Styregruppe

Styregruppen er ansvarlig for den overordnede ledelse og styring af implementeringen samt efterfølgende drift af CCC-akkrediteringsprogrammet på Aarhus Universitetshospital.

CCC-Sekretariatet

CCC-Sekretariatet er ansvarlige for processtyring af implementeringen af akkrediteringsprogrammet, og senere hen den daglig drift af akkrediteringsprogrammet, opfølgning på handleplaner og -reakkreditering.

CCC-Forum

Formålet med CCC-Forum er at sikre, at relevante afdelinger høres og involveres i implementeringen af akkrediteringsprogrammet, og det efterfølgende arbejde med løbende og systematiseret fokus på udvikling og forbedring af kræftpatientforløb og –behandling.

CCC-Forskningsråd

CCC-Forskningsråd repræsenteres i AUH Forskningsråd med fast punkt på dagsordenen omkring kræft, herunder CCC-akkreditering og forskningsstrategi på kræftområdet.