12.09.2023

Den danske del af bevillingen på 28 mio. kroner går til professor Claus Lindbjerg Andersens team på Molekylærmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital og Institut for klinisk medicin, Aarhus Universitet.

Projektet hedder GUIDE.MRD og involverer ud over Danmark også patienter fra Frankrig, Holland, Sverige, Tyskland og Østrig. De største af de 12 firmapartnere er Illumina, BMS, Roche og Astra Zeneca.

GUIDE.MRD afsøger, om en undersøgelse for kræft-DNA i blod hos patienter opereret for lunge-, tarm- eller bugspytkirtelkræft kan identificere hvilke patienter, der har restsygdom, og dermed stor risiko for at få sygdomstilbagefald. Undersøgelsen for kræft-DNA i blodet er potentielt en mere præcis metode til at identificere risikopatienterne, og dermed guide valg af behandling og opfølgning, end de vævsundersøgelser og CT-scanninger, som anvendes i dag.

Claus fortæller om projektets perspektiv:
- Når kræftceller dør, frigiver de kræft-DNA, som kan måles i blodet. Vi har i vores tidligere danske studier vist, at hvis man efter operation for kræft, finder kræft-DNA i blodet, er det en meget stærk indikator på patientens risiko for stadig at have restsygdom.

Der findes i dag mange forskellige metoder til at undersøge for kræft-DNA i blod. Metoderne er forskellige på mange parametre. Hvilken metode der i bedst i klinisk praksis er uafklaret. Det er det, Claus og hans team skal afklare med det nye studie:

- Her vil vi vurdere metoderne på følsomhed, præcision, pris, turn-around-tid, krav til logistisk procedure og så videre. Målet er at identificere den metode, som bedst, hurtigst og mest omkostningseffektivt kan hjælpe os til at identificere de få patienter, der har risiko for tilbagefald, så vi kan vi nøjes med at tilbyde kemoterapi til dem, og ikke alle andre.

I dag diagnosticeres – afhængigt af kræftformen – mellem en tredjedel og to tredjedele af patienterne i et stadie, hvor der er mulighed for, at man ved operation kan fjerne al kræften. På trods af operationen, oplever 20-40% af dem at få tilbagefald. Det er denne gruppe af patienter, som GUIDE.MRD-projektet omhandler.

Det er muligt at reducere tilbagefaldsrisikoen med kemoterapi, men da kemoterapi er forbundet med betydelige bivirkninger, så gives behandlingen kun til patienter med stor risiko for tilbagefald:

- I dag vurderes risikoen ud fra en vævsundersøgelse af den fjernede tumor.
Denne metode er ikke perfekt, og derfor har vi i dag både over- og underbehandling med kemoterapi og medfølgende bivirkninger. De overbehandlede patienter ville aldrig have fået tilbagefald, men fik kemoterapi alligevel, mens de underbehandlede får tilbagefald, men fik ikke kemoterapi, fortæller Claus.

Opfølgning på kræftbehandling med henblik på at opspore tilbagefald består i dag af regelmæssige CT-skanninger over en treårig periode. På trods af denne strategi, bliver mange tilbagefald opdaget for sent til, at helbredende behandling er muligt.

- Blodprøvemetoden, der måler kræft-DNA efter operation giver os mulighed for at ramme væsentligt mere præcist, når det gælder tilbagefaldsrisiko og behandling for tarm-, lunge- og bugspytkirtelkræft, forklarer Claus Lindbjerg.

Han er derfor meget taknemmelig for både EU- og firmapartnerbevilling til det omfattende forskningsprojekt.

AUH og AU's aktivitet i projektet er en del af et konsortium, der samlet har modtaget en bevilling fra EU på 17,66 millioner EUR. Her til skal lægges, at firmapartnerne i projektet også bidrager med 17 millioner EUR. Det samlede budget er på ~34 millioner EUR.

Af EU bevillingen går samlet 3,84 millioner EUR til AU og AUH aktiviteter.

Studiet er muliggjort på baggrund af tidligere donationer fra

• Kræftens Bekæmpelse
• Innovationsfonden
• Novo Nordisk Fonden