Lone arbejder i hospitalets kapel: "Her betyder det alt, at de pårørende får en god afsked"

For kapelassistent Lone Andersen er det livsbekræftende og motiverende at gøre alt, hvad man kan for, at de pårørende får en god afsked med den afdøde.

Gå direkte til

Kontakt

Relaterede sider

Nyttige links

20.14.2022

I fryserummet ligger fire afdøde borgere. I rummet ved siden af står fire hvide kister med tilhørende instruktionssedler om, hvordan den afdøde skal gøres i stand og inde på obduktionsstuen hænger kitler og værktøj klart.

Hverdagen for serviceassistent Lone Andersen og hendes kolleger i Kapellet på AUH er ikke helt som den, man forbinder med arbejdet på et hospital.

Og selvom titlen kapelassistent, de lange kældergange, det store fryserum og arbejdet med de afdøde for nogle kan virke trist, så synes Lone, at der er noget meget livsbekræftende og motiverende i at gøre alt, hvad man kan for, at de pårørende til de afdøde får så god en afsked som muligt.

- Mange tænker, at det må være smådeprimerende at arbejde i et kapel. Men jeg synes tværtimod, at der er noget meget livsbekræftende i at arbejde så tæt på døden. Og så giver det bare en enorm arbejdsmæssig og menneskelig tilfredsstillelse at sørge for, at de pårørende får så god en afsked som muligt med den afdøde; at de i deres livs krise får det allersidste farvel i de tryggeste rammer. På den måde fylder de afdøde ikke så meget. Her er det de pårørende, som fylder, siger hun.

"Putter" de afdøde

- Min dag starter med at møde ind og gennemgå dagens program med resten af holdet. Så går vi kølerummet og ser, om der er kommet nye afdøde natten over. Nogle kommer fra resten af hospitalet, andre kommer Falck med. Vi håndterer knap 2.000 afdøde om året.

- Når de så er registreret, så deler vi os op, og så sidder man enten med telefon og administration, er på obduktionstuen eller er nede for at "putte" de afdøde i kisten. Altså at sørge for, at de har det rigtige tøj på, at håret sidder, som det skal osv. Så de ser så præsentable ud som muligt, når deres nærmeste skal sige farvel.

Ikke noget "kan vi lige", eller "hvad nu hvis"

- På resten af hospitalet handler det om at gøre patienten rask. Ovre hos os er det slut. Der er ikke noget, "kan vi lige", eller "hvad nu hvis" – her er det slut, og derfor skifter fokus også fra patient til pårørende, det er dem som skal hjælpes i en situation, de aldrig har stået i før.

- Jeg elsker mit arbejder. Og med 12 års erfaring er jeg stadigvæk den nyeste kollega i gruppen – det siger lidt om arbejdsglæden. Vi har et rigtigt godt sammenhold, og når det sjældne gange bliver svært at være i noget af det vi laver, hvis det eksempelvis er børn eller unge, så får vi en rigtig god snak om det sammen. Det sætter jeg stor pris på, at vi kan, siger Lone.