13.05.2024

Når krigsskadede ukrainske soldater kommer til Europa som flygtninge, bliver de fordelt til forskellige europæiske hospitaler. Aarhus Universitetshospital er et af dem. Her bliver de modtaget i akutafdelingen, hvorfra en del kommer videre til Ortopædkirurgi, eksempelvis med skader på hænder, arme, ben eller bækken. Her får de pleje og behandling fra øverste hylde, og selv svære skader ender ofte med legemsbevarende kirurgi fremfor amputation.

Men der er meget andet end det rent fysiske, der hører med til det samlede billede af en ukrainsk krigsskadet soldat. Der er kultur- og sprogbarrierer og udfordringer med kognitivt at forstå den behandling, man skal gennemgå. Eksempelvis kan de være smittet med multiresistente bakterier, hvilket gør, at de skal være i isolation.

Der er også det praktiske forhold, at flygtningene stadig har status som soldater og skal sygemeldes fra den ukrainske hær og sætte sig ind vilkår for flygtninge i Danmark. Dertil kommer, at de ikke altid har familien med til Danmark, så selv om de får en bolig stillet til rådighed af Aarhus Kommune, så er det svært at udskrive dem til en tom lejlighed. Det har betydet, at de har været indlagt, indtil det de blev udskrevet til, var tilstrækkeligt til, at de kunne komme godt videre i deres forløb.

For de sværest tilskadekomne soldater er hospitalet deres første møde med Danmark.

- Nogle gange kommer der meget skadede soldater ind, hvor vi kun har kun tre-fire linjer tekst på engelsk om deres forhistorie, og så minder det mest af alt om at modtage trafikofre, fortæller Rehne Lessmann Hansen, som er afdelingslæge på Ortopædkirurgi.

Oversygeplejerske på Ortopædkirurgi Pernille Didriksen fortæller:

- Da de første skadede soldater kom for et par år siden, anede vi ikke, hvordan vi skulle håndtere dem. De skulle registreres som midlertidige flygtninge, men blanketten var på dansk, og vi kunne ikke oversætte til ukrainsk. Vi havde en ukrainsk sygeplejeelev på dette tidspunkt, som kunne hjælpe med det sproglige, og derudover kunne hun via facebookgrupper finde andre herboende ukrainere til at hjælpe patienterne med alt fra tøj til cigaretter eller bare et besøg fra en landsmand. Det blev starten på et samarbejde med foreningen Lastivka for ukrainere i Danmark.

Det var også gennem samarbejdet med frivillige ukrainere, at Svitlana hørte om de indlagte soldater. Svitlana er tolk, har ukrainsk baggrund, men har boet i Danmark i 20 år. Det betyder, at hun udover sproget kender til kulturforskelle mellem de to lande. For eksempel har nogle patienter troet, at de skulle betale for maden og opholdet på hospitalet, så de sagde nej tak, fordi de ikke havde nogen penge.

Mange af soldaterne kæmper udover de fysiske skader også med PTSD. Det slår sjældent igennem, mens de er i faste rammer på hospitalet, men kommer typisk til udtryk, når de bliver udskrevet. Det kan være svært at forene PTSD med den ventetid og tålmodighed, som det kræver først at blive oprettet korrekt i det danske system og derefter at blive rehabiliteret og genoptrænet efter en skade. Den ukrainske hær trækker måske i dem og vil have dem tilbage på slagmarken, hvilket nogle af soldaterne også ønsker selv. De er ikke vant til de langvarige rehabiliteringsforløb, de bliver tilbudt i Danmark. Her har de frivillige kræfter været en stor hjælp i forhold til at forventningsafstemme, hvor lang tid forløbet tager.

- Soldaterne havde ikke cpr-nummer ved ankomsten, og før man har det, kan man ikke blive tilknyttet et ambulant forløb. Man kan heller ikke oprette en bankkonto og dermed modtage økonomisk støtte. Det hjælper jeg dem blandt andet med at søge, fortæller Svitlana.

Afdelingen fik lavet en mappe med alle de praktiske forhold, som var svære for ukrainske soldater og fik den oversat med hjælp fra Svitlana. Det er blevet til at stort opslagsværk, som alle har stor glæde og gavn af.

- Udover de praktiske forhold på afdelingen, så var den helt store udfordring, hvad der ville ske, når patienterne blev udskrevet til en lejlighed, Aarhus kommune havde stillet til rådighed. Kunne de følge et ambulant forløb hjemmefra. Kunne de bruge e-boks? Forstod de indkaldelsen? Ville de kunne komme herud selv og finde klinikken? Hvem kunne hjælpe dem? Der fik vi igen brug for at række ud efter hjælp, fortæller Pernille Didriksen.

- Selv om vores ansvar egentlig stopper, når patienterne ikke længere har brug for at være indlagt, så har vi haft en situation, hvor vi var nødt til at tage et langt større ansvar for disse patienter. Ellers ville de være helt alene, når de først sad i deres lejlighed, fortæller Rehne Lessmann Hansen.

Siden er samarbejdet med de frivillige organisationer blevet udbygget, og især Dansk Flygtningehjælp spiller en stor rolle.

Det er et fast team af frivillige fra Dansk Flygtningehjælp, der står for at hjælpe de ukrainske soldater og også andre patienter samt deres pårørende med at søge ophold i Danmark. De hjælper også med at bestille tid til biometri, få et sim-kort til telefonen og med at henvise til andre relevante civilsamfundsindsatser. De frivillige er en del af Dansk Flygtningehjælp Integrations faste og landsdækkende aktivitet ’hverdagsrådgivning’, der netop støtter flygtninge og personer med etnisk minoritetsbaggrund med de udfordringer, der kan være i mødet med de danske myndigheder og systemer, og de små ting, som kan udfordre i hverdagen. Det lille ryk-ud team er blev klædt på til at yde denne særlige form for rådgivning, for denne særligt sårbare gruppe af borgere, der ikke selv kan møde op i den faste rådgivning.

De frivillige er glade for at kunne gøre en forskel for de ukrainske soldater og deres pårørende, og finder det meningsfuldt at kunne gøre en forskel for nogle af dem, der har mest brug for det. Marie-Cecilie Friis Broundal, regional konsulent for Dansk Flygtningehjælp i Midtjylland, fortæller:

 - De frivillige i Dansk Flygtningehjælp Integration har primært samarbejdet med hospitalet igennem kommunikation med Aarhus Kommune, der fra start har oplyst os om hvilke patienter og pårørende, de frivillige har skulle tage imod. Da samarbejdet startede for to år siden, var det en prøvehandling, og der var meget god læring. Det er positivt, at alle tre parter har været åbne for at gøre noget nyt og fremmed, og også give plads til at slå sig lidt på hinanden. I dag står vi med en bæredygtig løsning, der også vil kunne komme flygtninge fra andre lande til gavn. Vi har nyligt udvidet samarbejdet med en netværksindsats for patienter, inden de udskrives fra hospitalet, og her bliver samarbejdet med hospitalet mere direkte. De frivillige og jeg har været meget glade for den interesse personalet på hospitalet har udvist for målgruppen, en interesse, vi håber spreder sig. Udover vores fantastiske frivillignetværk, har vi i Dansk Flygtningehjælp Integration en masse viden om målgruppen, vi rigtig gerne vil ud og dele med fagpersonale, der har brug for at blive klædt på til modtagelse og arbejde med flygtninge og borgere med etnisk minoritetsbaggrund.

Aarhus Kommune ansvarsområde i forbindelse med skadede ukrainske soldater er at sørge for bolig og økonomisk hjælp. De starter alle på det samme midlertidige bosted, hvor der er en ukrainsktalende medarbejder tilknyttet.

Udviklings- og frivilligkonsulent Pernille Brandt fra Aarhus Kommune sætter stor pris på samarbejdet mellem AUH, Dansk Flygtningehjælp og kommunen. Hun fortæller:

- Vi fungerer vi som brobyggere til de frivillige organisationer. I den sammenhæng har vi stor glæde af samarbejdet med Dansk Flygtningehjælp, som hjælper ukrainerne med at søge opholdstilladelse og fortæller dem om mulighederne for at søge hjælp og rådgivning i Danmark. Det er også en kolossal hjælp, at Dansk Flygtningehjælp besøger de patienter på hospitalet, som bliver direkte indlagt ved ankomsten til Danmark. Og MindSpring forløbet er et godt eksempel på et tiltag, som hverken kommunen eller hospitalet kunne have lavet selv.

Også Røde Kors er inviteret ind i samarbejdet, men det har endnu ikke været aktuelt at benytte sig af deres frivilligkorps.

På hospitalet oplever man, at meget er blevet lettere, efter samarbejdet med kommunen og de frivillige organisationer er blevet etableret.

- Hvis soldaterne ikke skal direkte i behandling ved ankomsten, så er de blevet indkvarteret inden de kommer på hospitalet og har en kontaktperson fra Aarhus Kommune med. Derudover har de en frivillig kontaktperson fra Dansk Flygtningehjælp, som er med ved udskrivelsen. De hjælper med at få oversat indkaldelser i e-boks og følger patienterne til undersøgelser på hospitalet, indtil de selv har fået styr på transporten, fortæller sygeplejerske Helene Gårn Gulstad.

Rehne Lessmann Hansen supplerer:

- Det er en helt uvurderlig støtte, de krigsskadede ukrainere får fra de frivillige. Det er svært at huske at overholde sine hospitalsaftaler, når man har så meget andet, der er svært. Men endnu vigtigere, så er der et stort psykisk element i soldaternes tilstand, som bliver imødekommet meget bedre, når der nogen, som har tid og mulighed for at følge dem tæt.

Efterhånden som patienterne er kommet et godt stykke ind i deres forløb og har fået en forståelse for måden, sundhedsvæsenet fungerer på i Danmark, er der kommet meget mere ro over forløbene:

- Der er helt klart sket en udvikling, både hos patienterne og med vores evne til at håndtere dem. Næste gang der kommer en bølge af krigsflygtninge, er vi helt sikkert meget mere forberedte, fortæller Helene Gårn Gulstad.