13.11.2024

Kristian Løkke Funck har gjort sig mange overvejelser om at inkludere en bred gruppe patienter i INTEN-CT-projektet, som omhandler diabetes 2 og hjerte- karsygdom.

Kristian Løkke Funck, læge og PhD fra Steno Diabetes Center Aarhus har, sammen med sine forskningskolleger i projektet, arbejdet målrettet med at rekruttere bredt indenfor målgruppen til INTEN-CT-projektet, som er alle borgere med type 2 diabetes, der er uden kendt hjerte- karsygdom men har en alder, hvor hjerte- karsygdom kan være under udvikling og stadig er muligt at forebygge. Vi har spurgt til hans overvejelser om inklusion.

Hvorfor var det vigtigt for jer at opnå bredere inklusion til projektet?

- Vi undersøger en behandlingsstrategi, der potentielt kan implementeres som en fremtidig klinisk praksis. Derfor er det vigtigt at sikre in- og eksklusionskriterier, så forsøgsdeltagerne repræsenterer den brede patientgruppe, vi er interesserede i.

Hvad havde I gjort anderledes end I plejer, for at kunne rekruttere andre typer fra patientpopulationen?

- Vi har gjort en række ting:

- Vi afholdt et indledende møde med borgere med diabetes i studiets designfase.

- Vi inviterer via e-boks baseret på et dataudtræk. Det gør, at vi kan målrette invitationen til borgere, som opfylder in- og eksklusionskriterier. Hvis borgeren ikke har e-boks, så udsendes et fysisk brev i stedet.

- Vi har arbejdet meget på vores rekrutteringsmateriale og fået det gennemgået af en fagperson i kommunikation. For eksempel indeholder selve invitationen i e-boks både obligatorisk skriftlig information og et visuelt bilag med tegninger og figurer. Der er link til vores hjemmeside, som indeholder yderligere information og en informationsvideo, der kort beskriver projektet. Hjemmesiden er udviklet i samarbejde med et kommunikationsbureau.

- Vi har arbejdet meget på, at tilmelding til studiet og selve deltagelsen er så let og gnidningsfri som muligt. Det er nemt at booke tid direkte på hjemmesiden. Er man ikke på internettet, kan man ringe til en projekttelefon.

- Vi har tilladelse til at fortsætte med de første studieundersøgelser umiddelbart efter samtykke, og det betyder at 75% af vores deltagere kun behøver ét fremmøde.

- Vi skal inkludere cirka 7.300 deltagere, så vi har flere centre med i studiet. Vi har arbejdet hårdt for at få både universitets- og regionshospitaler med som centre, for at sikre en bred geografisk repræsentation. For eksempel er de store universitetshospitaler med, men vi har også study sites i Esbjerg, Nykøbing Falster, Svendborg, Gødstrup og flere andre.

- Vi har afsøgt en strategi med at få hjælp af en journalist til at lave små pressemeddelelser i lokalaviserne i de byer, hvor vi har startet nye sites, for at gøde jorden for de senere invitationer. Denne strategi viste sig dog at være både for svær og for omkostningstung. 

Har du en fornemmelse af, hvad der virkede særlig godt i forhold til at inkludere bredere?

- Hvis det er vigtigt for ens forskningsprojekt at have en bred repræsentation af en patientgruppe, så tror jeg, det vigtigste er at være til stede og rekruttere geografisk bredt. Det vil sige at have mulighed for at lave forskning også på de mindre hospitaler.

- Rekrutteringsmetoden, tænker jeg, også er vigtig, men det kan være svært at pege på, hvilke elementer, der er mest effektive. Jeg tror dog, det lønner sig at være meget omhyggelig med at få opsat informationsmateriale i forskellige formater og i et meget enkelt sprog.

- Djævlen ligger som bekendt ofte i detaljen, og små ting som eksempel den første sætning i et brev eller emnefeltet i en mail osv. kan have stor betydning for, om folk hurtigt fanger hvad det drejer sig om, og om deres nysgerrighed er vakt. Jeg tror også, at det er vigtigt at fremhæve, hvad der er af potentielle fordele og ulemper for deltageren selv i sådan et studie, og hvad der kræves af dem, for eksempel i form af tidsforbrug. Det er også den feedback, forsøgsdeltagerne har givet.

Er der noget, du ville have ønsket, at du havde vidst, inden I gik i gang, som ville have gjort det nemmere for jer?

- Jeg arrangerede i samarbejde med Diabetesforeningen et møde med fem personer med diabetes, for at høre om deres tanker og input til projektet, da vi stadig var i designfasen. Det møde fik jeg ikke nok ud af, fordi jeg ikke selv var klædt godt nok på i forhold til at lede sådan et brugerinddragelsesmøde.

- Formålet med mødet var at få nogle svar på, om det forskningsprojekt, vi havde i støbeskeen, var relevant for målgruppen, dvs. var de primære formål relevante og var der andre aspekter, vi burde have med? Dernæst ville jeg også gerne vide, hvad de tænkte om formen på studiet, dvs. måden at blive inviteret til at deltage i studiet og selve forløbet i studiet.   

- Jeg havde sendt patientrepræsentanterne en del materiale forud for mødet, men selv om de egentlig var engagerede, havde de ikke forberedt sig før mødet. Selve mødet endte derfor med at vi havde for kort tid, da jeg skulle gennemgå en del grundlæggende om studiet, før de kunne give de bidrag, vi efterspurgte. Det vil sige, at jeg undervurderede hvor meget tid og forberedelse, der skulle bruges før mødet, herunder større tydelighed overfor deltagerne om formålet og mere tid sammen med dem.

- Endelig inddrog vi først deltagerne relativt sent i processen. Det vil sige, at vi var ret langt i planlægningen, og patienterne kunne måske have haft et større aftryk på studiet, hvis de havde været hørt tidligere.

- Det kunne have været brugbart med hjælp til at gribe det mere struktureret an og måske også til at organisere/formidle kontakt til relevante patientforeninger.