18.04.2022

Foto af Tonny Foghmar.

 

På trods af en funktionsnedsættelse i form af højresidig cerebral parese (tidligere kendt som spastisk lammelse) har sygeplejerskestuderende Emilie Westergaard Iversen netop færdiggjort første halvdel af sin afsluttende praktik på AUH ved Bedøvelse & Operation Syd og er dermed kommet et skridt nærmere drømmejobbet som sygeplejerske.

En bedrift der har krævet en helt særlig indsats, når man som hende er begrænset til kun at bruge den ene hånd, fordi den anden er væsentligt funktionsnedsat som følge af spasticitet i musklerne.

- Jeg vil være sygeplejerske, og selvom det selvfølgelig er en udfordring, når man har en funktionsnedsættelse, så er det ikke umuligt.

- Noget helt basalt som at tage hansker på, kan være en stor kamp for mig, men istedet for at blive sur og irriteret, når jeg møder den slags udfordringer, så griner jeg ad det og må tænke lidt kreativt for at få de pokkers handsker på.

- Det tager mig lidt længere tid, men det lykkes, fordi jeg finder min egen måde at gøre det på. Derfor sætter jeg også utroligt stor pris på, at mine kolleger giver mig den tid det tager, og at der er en åbenhed for, at jeg kommer og er lidt anderles. At jeg ser og gør tingene på en ny måde. Det er rigtig fedt at kunne dygtiggøre sig, selvom man har nogle ekstra udfordringer.

- Jeg er født med min cerebral parese. Den er en del af min livshistorie, og en af grundene til, at jeg altid vidst, at jeg gerne vil gøre noget for andre, som er et sårbart sted i deres liv. Som sygeplejerske kan jeg bruge mine evner til at kunne relatere til den livskrise vi møder patienterne i og se på sygeplejen fra et lidt anderledes perspektiv. Det tror jeg er en styrke, siger hun.

Rykker ved fordomme og udfordrer rutinetænkning

Emilie følger sygeplejestudiet med samme faglige krav som andre studerende, men under ordningen med Specialpædagogisk støtte (SPS). Støtten skal kompensere for de udfordringer, som funktionsnedsættelsen giver på uddannelsen, og skal sikre, at studerende med en funktionsnedsættelse kan uddanne sig på lige fod med alle andre.

Ifølge uddannelsesansvarlig sygeplejerske i Bedøvelse & Operation Marianne Poulsen Træger er Emilie et stjernegodt eksempel på, at ordningen virker, og hun håber, at flere vil se muligheder fremfor begrænsninger ved at uddanne studerende der af forskellige årsager kommer i praktik med en funktionsnedsættelse.

- Når jeg kommer i afsnittet bliver Emilie rost til skyerne. Hun er fagligt dygtig, og derfor har det været helt fantastisk at have hende som en del af vores afdeling, og jeg håber, at historier som hendes, kan være med til at rykke ved nogle af de fordomme, som der kan være over for studerende i praktik med funktionsnedsættelse som følge af et handicap.

- Vi var selv meget spændte på, hvordan Emilie kunne klare sin praktik med de fysiske udfordringer hun nu engang har. Men det er gået så godt, at hun nu kan indgå i operationsteamet og endda medvirke ved assistance til operation med operationssygeplejersken i baggrunden.

- Emilie har været særdeles viljestærk og kreativ i sin måde at løse arbejdsopgaverne på, idet hun konstant har opfundet sin egen måde at gøre tingene på, da det ikke er muligt for hende blot at lære ved at gøre som personalet, der har to hænder at arbejde med. På operationsstuen foregår sygeplejen i et højt tempo, men vejlederne oplever at de er blevet bedre til at rumme når tingene tager lidt længere tid. Vejlederne har også været nødt til at bryde med nogle rutiner, fordi de skal gøre tingene på en anden måde, når de skal lære Emilie de praktiske færdigheder - og det er nok rigtigt sundt for os.

Når der kommer studerende i praktik med en funktionsnedsættelse i Bedøvelse og Operation, så er information til personalet afgørende for en godt forløb. Man har ikke ret til at dele information uden den studerende har givet lov og derfor spørger vi altid den studerende, hvad vi må fortælle. I Emilies tilfælde skrev hun om sig selv og hvad hun kan have svært ved til personalets nyhedsbrev før praktikstart. Den kliniske vejleder planlagde et forløb hvor Emilie fik mulighed for at øve den samme færdighed mange gange, indtil hun fik greb om opgaven. Herudover har det haft stor betydning at hele personalegruppen har været openmindet og taget Emilie til sig som en del af det faglige fælleskab i afsnittet.