11.04.2025

Siden det nationale register over stamcelledonorer blev oprettet i Blodbank og Immunologi i 1984 i samarbejde med Risghospitalet, har 100.000 danskere tilmeldt sig registeret.

Registeret hedder i dag Danske StamCelleDonorer og har til huse på henholdsvis AUH og Rigshospitalet. I disse dage fejrer de, at de har nået 100.000 stamcelledonorer i registeret.

Registeret finder stamcelledonorer til børn født med defekter i immunsystemet og til hæmatologiske patienter med for eksempel kræft i blodet. Disse patienter har brug for stamceller fra en rask donor for, at de kan blive raske.

- Selvom 100.000 stamcelledonorer måske lyder af mange, har vi slet ikke stamcelledonorer nok, fortæller koordinator hos Danske StamCelleDonorer på AUH, Susanne Kastberg Prange og fortsætter:

- Vi oplever ofte, at vi ikke kan finde en donor til de danske patienter hverken i Danmark eller i det internationale register over stamcelledonorer. I så fald er man nødt til at gå på kompromis med matchgraden, dvs. anvende en stamcelledonor, hvis vævstype ikke er et fuldstændigt match til patientens vævstype. Dette kompromis kan få alvorlige konsekvenser for patientens efterfølgende forløb. Der er derfor behov for endnu flere stamcelledonorer, fordi patientens og donorens vævstyper skal passe sammen, før donationen til patienten, er mulig. Da der findes mange forskellige vævstyper, er det vigtigt med mange forskellige donorer i registeret.

For at øge chancen for at finde et match til alle patienter, der har behov for stamcellebehandling, har man brug for flere danske stamcelledonorer.

Du kan tilmelde dig som stamcelledonor på Sundhed.dk:
Stamcelledonation - tilmeld dig som stamcelledonor.

Efter du har tilmeldt dig, får du tilsendt et prøvekit til mundskrab med posten. Mundskrabet returneres til Danske StamCelleDonorer, hvorefter donorens vævstype bestemmes ved hjælp af mundskrabet.

Donorens vævstype lægges i det internationale register over stamcelledonorer, hvor læger fra hele verdens leder efter en matchende stamcelledonor til deres patienter.

- Vi har brug for alle etniciteter i registeret, da vi også har patienter med mange forskellige etniciteter. Patienter med anden etnisk baggrund kan være sværere at finde en matchende donor til, da de ofte kommer fra dele af verden, hvor der ikke findes registre over stamcelledonorer, forklarer Susanne Kastberg Prange og fortsætter.

Fakta om donationen af stamceller:

• Stamceller findes i knoglemarven, men kan midlertidigt flyttes til blodbanen ved hjælp af medicin, så man kan foretage selv donationen af stamceller via blodbanen via en nål i armen.
  
  
• I dag donerer mere end 90 pct. af donorerne stamcellerne via blodbanen, mens den sidste procentdel donerer fra knoglemarven i hoftekammen.
  
  
• Læs mere om, hvad det vil sige at være stamcelledonor og om selve donationen på: www.stamcelledonor.auh.dk