08.04.2025

Forskning skal være til gavn for alle typer patienter, og derfor er det vigtigt, at forsøgsdeltagerne repræsenterer hele befolkningen. Det har Jesper D. Gunst, læge og PhD fra Infektionssygdomme gjort sig en række overvejelser om. Her fortæller han om, hvilke tiltag der har været gavnlig for en bredere inklusion. 

Fortæl kort om et forskningsprojekt, hvor I synes, at I er lykkes med at sikre bredere inklusion af deltagere?  

- Vi har kørt og kører fortsat kliniske forskningsprojekter, hvor studiebesøg kan foregå enten på hospitalet, i deltagerens hjem, på deres arbejdsplads eller helt fjerde sted. Ofte skal der også måles vitale parametre eller tages blodprøver i forbindelse med et studiebesøg, hvilket vi også gerne gør der, hvor det passer deltagerne. Det betyder at et besøg også kan være udenfor almindelig dagsarbejdstid, også i weekenderne. 

- Generelt er vores kliniske forskningsprojekter opbygget på følgende måde: De potentielle forsøgsdeltagere skal først informeres om forskningsprojektet og dernæst have betænkningstid. Hvis de indvilliger i at deltage i forskningsprojektet ved at give samtykke inviteres de til et screeningsbesøg, hvor vi undersøger, om de opfylder alle kravene til deltagelse. Dernæst planlægges det videre forløb i forskningsprojektet indtil afslutning med hvilke dage deltageren skal komme til studiebesøg, hvornår der bliver givet forsøgsmedicin, og ved hvilke besøg der spørges til bivirkninger og tages blodprøver – både sikkerhedsblodprøver og forskningsblodprøver. Konkrete eksempler på bred inklusion var, da vi 1) tog hjem til en deltager tidligt om morgenen, inden deltageren skulle afsted på arbejde, da deltageren ikke havde mulighed for at komme til blodprøvetagning i tidsrummet, hvor blodprøvetagning har åbent 2) tog hjem til en deltager, da deltageren ikke havde mulighed for at komme til hospital med egen bil eller offentlig transport eller 3) vi bestilte en taxa til deltageren, som dermed kunne komme til studiebesøg på hospitalet. 

Hvorfor var det vigtigt for jer, at opnå bredere inklusion til projektet? 

- Ved at være fleksible i hvor og hvornår et studiebesøg kan være undgår vi, at det kun er en selekteret gruppe af personer, som deltager i projekterne. Vi har deltagere med i forskningsprojekter, som ellers ville have takket nej, hvis fleksibilitet i studiebesøg ikke havde været en mulighed. 

Hvad havde I gjort anderledes (end I plejer) for at kunne rekruttere andre typer fra patientpopulationen?  

- Vi har informeret om, at studiebesøg kan finde sted hvor og hvornår det passer deltageren. Til en start modtager potentielle deltagere, som regel, én 1-siders beskrivelse af forskningsprojektet med kontaktoplysninger på forskningsgruppen, som de kan rette henvendelse til. Nogle potentielle deltagere modtager denne information i e-boks, mens andre foretrækker som almindeligt brev. Alternativt henvender forskningsgruppen sig til potentielle deltagere, når de er i afdelingen. Vi har også god kontakt til patientgrupper, hvor der deles information om igangværende forskningsprojekter. 

Har I en fornemmelse af, hvad der virkede særlig godt ift. at inkludere bredere?  

- Deltageren investerer meget i at deltage i et forskningsprojekt, og når de også mærker, at vi investerer tilsvarende, så bliver inklusionen og projektforløbet nemmere at håndtere rent logistisk samt mere tilpasset deltageren. 

Var der noget, der overraskede jer?  

- Det overraskede os, at vi ikke havde overvejet denne mulighed noget tidligere. Det giver jo sig selv, at alle projektrelaterede aktiviteter ikke kan finde sted mellem 07-15:24 på hospitalet – selvom det ofte er sådan jeg umiddelbart tænker det. Hvis en deltager blankt afviser et forskningsprojekt, fordi det ikke passer med privat- og/eller arbejdslivet, så vil vi gerne gøre mere for at få puslespillet til at gå op. 

Hvilke råd ville du give videre til dine forskende kolleger, som også ønsker at kunne inkludere bredere til deres projekter? 

- Det er svært, hvis hver enkelt forskergruppe selv skal stå parat 24-7, men hvis vi lavede en mere centraliseret tilgang til kliniske forskningsprojekter, tror jeg, at flere patienterne vil deltage i vores projekter. Rådet må være, at forskere i deres ansøgninger skal tænke ind, at forskningsprojektet kan foregå andre steder og på andre tidspunkter. 

Er der noget, du ville have ønsket, at du havde vidst, inden I gik i gang, som ville have gjort det nemmere for jer? 

 - Man er altid en erfaring rigere efter et endt projekt. På trods af mange timers teoretisk forberedelse på et klinisk forskningsprojekt, så kræver det både teoretisk og praktisk planlægning, udførsel og afslutning – hvilket er mange forskellige facetter, hvor nøgleordet er teamwork. 

Læs også:

Bredere inklusion i forskning: Djævlen ligger i detaljen