Uddannelse af sundhedsadministrativ koordinator (SAK)

Igennem 2½ års uddannelse til sundhedsadministrativ koordinator får du en uddannelse, hvor du lærer at arbejde med administration og koordinering i mange sammenhænge.

I løbet af uddannelsen får du viden om blandt andet jura, sundhed, kommunikation, teknologi og data. Det brede kendskab bruger du til at løse opgaver lokalt og på tværs af faglige skel i sundhedsvæsenet. Dermed får du en vigtig funktion i patientforløbet.

Uddannelsen til sundhedsadministrativ koordinator er bygget op omkring 5 faglige kerneområder:

- Administartion og koordinering
- Jura
- Sundhed og sygdom
- Kommunikation
- Teknologi og data

I løbet af uddannelsens 5 semestre skal du gennemføre 16 fagelementer, herunder 2 praktikperioder af 10 og 20 uger, samt et afgangsprojekt.