Funktionsledelsen på Blodsygdomme Laboratorium består af overlæge Lene Hyldahl Ebbesen og afdelingsbioanalytiker Mette Degn


Blodsygdomme Laboratorium varetager rutinemæssig diagnostik og follow-up af patienter med maligne hæmatologiske sygdomme. Laboratoriet deltager i multidisciplinære konferencer med klinikere og patologer med henblik på optimeret tværfaglig diagnostik af vanskelige patientcases. 
Blodsygdomme Laboratorium modtager prøver (blod, knoglemarv og spinalvæske m.m.) fra især hæmatologiske og pædiatriske afdelinger i Region Midtjylland og Region Nordjylland i forbindelse med hæmatologisk diagnostik. 

Laboratoriets diagnostiske undersøgelser og follow-up omfatter: 
FlowCytometriske analyser
Cancercytogenetiske undersøgelser
Molekylærgenetiske undersøgelser

Laboratoriet nedfryser materiale til Dansk Cancer Biobank. 

Laboratoriet har en aktiv forskningsprofil. Studerende og kandidater med både naturvidenskabelig og sundhedsvidenskabelig baggrund er i uddannelse med henblik på erhvervelse af kandidat- eller ph.d-grad.