Hvem er vi?

I Forskningsenheden er vi 18 ansatte, som alle er tilknyttet Center for Børn og Unge med kræft. Teamet består af seks projektsygeplejersker, en forskningsbioanalytiker, en professorsekretær, fem overlæger (hvoraf en er professor) samt fire afdelingslæger.  

Forskningsenheden kan findes på følgende adresse:

Børn & Unge
Aarhus Universitetshospital
Indgang H, Plan 2, H203 
Palle Juul-Jensens Boulevard 99 
8200 Aarhus N.

Se på et kort

Arbejdsmiljø og kvalitet

I Forskningsenheden for Børn og Unge med kræft er vi et stærkt team med en bred palet af kompetencer. Vores forskellige kompetencer i teamet er en stor styrke i det faglige arbejde, hvor vi dagligt løser mange tværfunktionelle opgaver. Det er vigtigt for os, at alle opgaver bliver løst bedst muligt og med en stor grad af professionalisme og faglig kvalitet.

Forskningsenhedens fundament er bygget på nøglebegreber som nysgerrighed, refleksion og dialog. Som ansat i Forskningsenheden har du ansvar for egne arbejdsopgaver, men samtidig forventer vi en stor grad af samarbejde både tvær- og monofagligt.

Vi gør meget for at skabe et godt arbejdsmiljø, som alle har lyst til at være en del af. Derfor er det vigtigt for os at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, da et godt team er altafgørende for en velfungerende arbejdsplads. Ledelsen arbejder for et sundt arbejdsmiljø med tillid, ordentlighed og gensidig respekt for hinanden i teamet.

 

Udvikling af kompetencer

I Forskningsenheden bruger vi mange ressourcer på løbende at udvikle vores individuelle kompetencer, så vi har mulighed for at udvikle os både fagligt og personligt. Dette sikres ved deltagelse i relevante kurser, workshops, konferencer og faglige møder.

Samarbejdspartnere

Forskningsenheden har en række lokale, nationale og internationale samarbejdspartnere. Det gode, tværfaglige samarbejde er essentielt i arbejdet med kræftramte børn og unge, fordi vi behandler en gruppe med meget sjældne sygdomme. Forskningsenheden har først og fremmest et tæt samarbejde på tværs af de fire centre i Danmark, som behandler børn og unge med kræft (Aarhus Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet).

Forskningsenheden arbejder tæt sammen med den nationale kliniske forskningsenhed på Rigshospitalet om at igangsætte nye behandlinger nationalt.

Nedenfor er listet de samarbejdspartnere, som oftest går igen i Forskningsenhedens daglige arbejde:

Center for Børn og Unge med kræft på Aarhus Universitetshospital: 

Juliane Marie Centret, Afdelingen for Børn og Unge, Rigshospitalet:

 

Børne- og Ungeafdelingen, Aalborg Universitetshospital

H.C. Andersens Børne-og Ungehospital, Odense Universitetshospital

Nationalt Genom Center