Om Hjerne- og Rygkirurgi
Hjerne- og Rygkirurgi er en af Danmarks fire neurokirurgiske afdelinger og tilbyder højt specialiseret behandling, pleje, genoptræning og forskning.
Afsnit og sengepladser
Afdelingen består af en klinik samt to sengeafsnit med i alt 24 sengepladser.
Tre af sengepladserne er observationsstuer, der fungerer som en opnormeret sektion af sengeafsnittet.
Derudover er der tre sengepladser til patienter fra Tand- Mund- og Kæbekirurgi samt en sengeplads til patienter fra Øjensygdomme.
Specialer
Hjerne- og Rygkirurgi er organiseret i følgende subspecialer:
- Tumor
- Vaskulær og skull base
- Hydrocephalus
- Traume
- Neuromodulation
- Spinal
Vision
I Hjerne- og Rygkirurgi arbejder vi målrettet, med udgangspunkt i AUH's Strategiske Ambition, på at være Danmarks komplette neurokirurgiske afdeling på højeste internationale niveau – til gavn for både patienter, pårørende og kollegaer.
Arbejdsmiljø og kultur
Vi er en afdeling der vægter trivsel højt, og vi har et godt arbejdsmiljø, der er kendetegnet ved åbenhed, tillid, smil og godt humør.
Vi mener at arbejdsglæde og trivsel er afgørende for den kvalitet vi yder over for vores patienter. Derfor prioriterer vi sociale arrangementer højt og afholder gerne personalefester, kagedag, banko og meget mere.
Det betyder også meget for os, at der er rum og plads til læring og udvikling. Vi arbejder hele tiden på at forbedre os, bl.a. gennem tværfaglige temadage, udviklingsprojekter, sygeplejekonferencer og forskning.
Samarbejdspartnere
Diagnostik, behandling og pleje foregår i samarbejde med en række højt specialiserede afdelinger som
- Intensiv Nord
- Neurologi
- Om Røntgen og Skanning Afsnit Neuro
- Ortopædkirurgi
- Led- og Bindevævssygdomme
- Kræftafdelingen
- Hormon- og Knoglesygdomme
- Nuklearmedicin og PET
Desuden samarbejder vi med kommunerne og de praktiserende læger.
Rehabilitering af patienter med hjerneskade foregår blandt andet på Regionshospitalet Hammel Neurocenter.
Rehabilitering af patienter med rygmarvsskade foregår på Vestdansk Center for Rygmarvsskade på Regionshospitalet Viborg.