Neurokirurgisk Afdeling åbnede den 1. april 1943 i bygning 9, på Århus Kommunehospital. Dermed var der, på det tidspunkt, to neurokirurgiske afdelinger i Danmark, en i København og en i Århus.

Afdelingen i Århus var en statsafdeling og kunne modtage patienter fra hele landet, men i praksis modtog afdelingen i Århus patienter fra hele Jylland og Fyn. 

Med den nye Neurokirurgiske Afdeling kunne man både diagnosticere, operere og pleje patienter med akutte og erhvervede sygdomme i hjerne, kranie og ryg. Hermed fik Århus Kommunehospital nu en position blandt de førende i Europa, indenfor det neurokirurgiske speciale.

Foto 1943. I 1943 åbner Neurokirurgisk Afdeling i bygning 9

Neurokirurg Richard Malmros blev udnævnt til overlæge og leder for Neurokirurgisk Afdeling. Han var fra starten med til at planlægge afdelingens opbygning sammen med arkitekt C. F. Møller. 

Der blev udover overlægen ansat 1 reservelæge og 3 lægekandidater, 17 sygeplejersker, 1 sekretær og to laboranter. Afdelingen var normeret til 31 senge, men der kunne opstilles 10 ekstra senge på enestuerne og sekssengsstuerne.

Det viste sig hurtigt, at der var et stort behov for det neurokirurgiske speciale, og i løbet af ni måneder blev der indlagt 507 patienter med en gennemsnitlig indlæggelsestid på 18,5 dage. 

Foto 1943. Overlæge Richard Malmros på Århus Kommunehospital.

Neurokirurgisk Afdeling havde ikke nogen let start, da afdelingen åbnede midt under tyskernes besættelse af Danmark under 2. verdenskrig. 

Dette betød, at der var en del vanskeligheder med at skaffe de nødvendige apparater og instrumenter til operationsstuen. Et apparat fra Amerika, til at standse små blødninger, var umuligt at få hjem, og måtte i stedet fremstilles af et firma i Danmark. Til gengæld lykkedes det at få udstyr hjem fra Stockholm og Tyskland, bl.a. et operationsleje, operationslamper og et røntgen anlæg. 

Under besættelsen modtog og behandlede Neurokirurgisk Afdeling både civile patienter, folk fra modstandsbevægelsen og tyske soldater. Dette varede indtil krigens afslutning den 5. maj 1945.

Den daglige behandling og pleje af patienterne foregik i tæt samarbejde mellem lægerne og sygeplejerskerne. Oplæring af nyansatte sygeplejersker foregik ved mesterlære princippet, hvor en erfaren sygeplejerske lærte fra sig til en mindre erfaren sygeplejerske. 

Af lærebøger fandtes der kun få, og når overlæge Richard Malmros holdte forelæsning, mødte alle op af egen interesse.

Lægerne deltog også i oplæringen på stuerne. De viste og fortalte hvordan sygeplejerskerne skulle udføre mundpleje, øjenpleje, give væskebehandling og vende patienterne. Dette samarbejde bidrog til udvikling af sygeplejen. Fx var Neurokirurgisk Afdeling den første afdeling der indførte fast venderegime hver anden time døgnet rundt. 

For at kunne diagnosticere og operere patienter med alvorlige neurokirurgiske sygdomme, var det nødvendigt for neurokirurgerne at have adgang til røntgenbilleder. På operationsgangen var der derfor indrettet et røntgen rum og et lille mørkekammer. Neurokirurgerne stod selv for røntgen fotograferingen og for at vurdere billederne, mens sygeplejerskerne havde ansvar for at fremkalde billederne. Dette fortsatte indtil 1959, hvor der blev oprettet en neuroradiologisk afdeling i bygning 10. 

På operationsafdelingen måtte sygeplejerskerne selv sterilisere alle instrumenter til samtlige operationer, da det ikke var muligt at få steriliseret udstyr leveret. Ligeledes måtte sygeplejersker på operationsafdelingen både fungere som sygeplejerske ”på gulvet” og som ”narkosesygeplejerske”, da afdelingen ikke havde en narkoseafdeling. Det var altså operations-sygeplejerskens opgave at bedøve og observere patienten under operationen. Dette fortsatte indtil de nye narkoseapparater kom frem, hvorefter lægerne overtog narkosen. 

I 1953 blev Ole Rømer ansat som anden reservelæge ved narkoseafdelingen, og han blev udstationeret på Neurokirurgisk Afdeling. Indtil da blev patienter der skulle opereres i hjernen lokalbedøvet, men nu gik man over til at foretage de fleste hjerneoperationer i narkose. 

Foto 1950. Overlæge Richard Malmros og operationssygeplejerske Karen Margrethe Jensen på operationsstuen på Neurokirurgisk Afdeling.

I 1947, fire år efter afdelingens indvielse, var det tydeligt, at afdelingen var for lille. Antallet af indlæggelser var nu oppe på 1326, og godt nok var det normerede antal senge 31, men den daglige middelbelægning var på 43 med en gennemsnitlig indlæggelsestid på 11,8 dage. 

De ændrede behandlingstilbud gjorde det muligt at behandle flere patienter, og i den anledning blev afdelingen i oktober 1952 udvidet med 15 sengepladser. Ligeledes ansatte man flere sygeplejersker, så der i alt var 45 sygeplejersker til at tage sig af patienterne. 

I 1959 blev Neurokirurgisk Afdeling udvidet igen, da man flyttede afdelingen til den nyopførte bygning 10, også kaldet ”højhuset”. 

Foto 1953. Rejsegilde på højhuset med overlægerne for de fem afdelinger der skulle flytte ind. Som nr. 2 fra højre ses Richard Malmros fra Neurokirurgisk Afdeling.

Neurokirurgisk Afdeling kom nu til at bestå af fire ens sengeafsnit med 14 sengepladser på hvert afsnit. De fire afsnit var fordelt på 5. og 6. etage, og på hver etage blev to af tresengsstuerne indrettet til intensivafsnit. Herudover blev der etableret en behandlingsfløj med i alt fire operationsstuer samt en stue til undersøgelse af hulrum og blodkar i hjernen.

Antallet af senge blev øget til 56 ligesom der skete en forøgelse af antallet af ansatte til 10 læger, 93 sygeplejersker, 5 sekretærer og 3 laboranter. 

Foto 1959. Neurokirurgisk Afdeling flytter til bygning 10, kaldet ”Højhuset”

Afdelingen blev nu, i forbindelse med flytningen til højhuset, delt op i to – Afdeling G og Afdeling S der blev ledet af hver sin overlæge og oversygeplejerske. Operationspersonalet blev ligeledes delt op i to, således at den ene halvdel betjente Afdeling G og den anden halvdel Afdeling S. Denne opdeling af afdelingen, havde sin oprindelse i lægelige uoverensstemmelser.

I 1977 blev den organisatoriske struktur lavet om, og de to afdelinger G og S blev lagt sammen til en afdeling kaldet GS. Afdeling GS blev opdelt i seks sengeafsnit og ledet af en overlæge og en oversygeplejerske.

I årene 1978-1980 blev afdelingen ombygget og renoveret, og i 1979 indførte man en detaljeret observationskurve på de intensive afsnit. Ligeledes blev der i 1980 givet en bevilling til indkøb af overvågningsudstyr til de to intensive afsnit. Overvågningsudstyret blev starten på den højteknologiske neurointensive sygepleje, som vi kender den i dag.

Fra 1991-1994 blev intensiv- og sengeafsnittene på Neurokirurgisk Afdeling igen renoveret med henblik på at forbedre sengeafsnittene. Målet var at rette op på de trange bad og toiletforhold, og at skabe bedre forudsætninger for de flere og kortere patientforløb og ambulante behandlinger.

Den 5. marts 2019 flyttede Neurokirurgisk Afdeling fra Højhuset på Nørrebrogade til nybyggede lokaler på Universitetshospitalet Skejby.
I forbindelse med flytningen skiftede afdelingen navn til Hjerne- og Rygkirurgi.   

Richard Malmros (18. marts 1905 – 30. marts 2000) var en af pionererne indenfor dansk neurokirurgi. Han døde af pneumoni den 30. marts 2000, tolv dage efter sin 95-års fødselsdag, og var fader til historiker Rikke Malmros og filminstruktør og læge Nils Malmros, der har skildret faderen i filmen ”At kende sandheden” fra 2002.

Malmros var født i Esbjerg under beskedne kår. Han blev student fra Esbjerg og studerede herefter medicin ved Københavns Universitet, hvor han blev cand. med. i 1931. Han blev ansat hos Edward Busch på den første neurokirurgiske afdeling på Militærhospitalet i 1935 og blev på afdelingen, indtil han i 1943 blev chef for Neurokirurgisk Afdeling på Århus Kommunehospital.

Hans disputats fra 1942 om "Den lumbale diskusprolaps og ligamentære rodkompression" fik væsentlig betydning for prolapskirurgiens udvikling i Danmark.

I 1954 blev han professor i neurokirurgi på Aarhus Universitet, og han gik af som 70-årig i 1975 efter 32 år på afdelingen.

Malmros var kendt for at være streng og for at stille store krav til pligtopfyldelse, ikke mindst til sig selv, og i mange år var det for ham et 24 timers job at være neurokirurg. Fagligt var han yderst ambitiøs og sørgede for at tilegne sig de nyeste metoder fra rejser og kongresser. Således indledte han aneurysmekirurgien - med ligatur - allerede fra midten af 1940'erne, og i 1960'erne igangsatte han klinisk forskning af kranietraumer.

Foto 2005 - Århus Sygehus, Århus Universitetshospital, Nørrebrogade

Kilder

• Festskrift udgivet i anledningen af Neurokirurgisk afdelings 50 års jubilæum. 01.04.1943 - 01.04.1993. Århus Kommunehospital 1993.
• Stenoselskabet Medicinhistorisk Selskab
  http://stenoselskabet.dk
• Reich, Ebbe Kløvedal; Rask op ad bakke – en krønike om Århus Kommunehospital 1993.

Billedfortegnelse: