Her kan du se, hvad du gør, når du står med en potentiel donor

Ligsyn

Ligsyn kan udføres når mindst ét sikkert dødstegn er indtrådt. Der eksisterer ingen lovkrav om, at der skal gå 6 timer. 

Den afdøde skal køres på køl inden for 12 timer efter dødens indtræden

Den afdøde transporteres til kapellet hurtigst muligt efter ligsynet har fundet sted. Dette skal ske inden 12 timer efter dødens indtræden.

Blodprøver til testning for smitsom overførbar sygdom udtages sædvanligvis af Patologisk Institut fra vena femoralis.
I forbindelse med organdonation bliver blodprøver automatisk udtaget inden perfusion via "kitkassen". Der skal udtages to stk. blodprøver.

Ankomsttid til kapellet skal noteres

Dato og tidspunkt noteres på tåsedlen, da det er yderst vigtigt for det videre forløb.

Efterfølgende forløb

Udtagning af hornhinder sker på Patologisk Institut. Ved akut behov kan udtagning ske andetsteds af hornhindebankens teknikere.
Dette koordineres ved at ringe til hornhindebankens telefon på 7846 3242.

Hornhinderne kan udtages op til 72 timer efter dødens indtræden. For at sikre en høj kvalitet af hornhinden, udtages hele øjenæblet. Øjenhulen udfyldes efterfølgende med gaze og øjenlåget lukkes. Efter donation kan indgrebet ikke ses. Fremvisning af afdøde sker sædvanligvis før indgrebet, men kan godt foregå efter. 

Nærmere information om udtagelse af væv kan findes i e-dok 

 

Ring altid 7846 3242

- hvis du har en potentiel donor