Hvis den afdøde ikke er registreret eller hvis samtykket forudsætter de nærmeste pårørendes accept, er det den ansvarshavende læges opgave at tale med de nærmeste pårørende om en mulig donation.

Ved nærmeste pårørende forstås først og fremmest afdødes samlevende ægtefælle eller samlever, slægtninge i lige linje og alt efter de konkrete forhold søskende. Også adoptivbørn og plejebørn vil som hovedregel være omfattet.

De nærmeste pårørende tilspørges, om den afdøde er tilmeldt Donorregistret eller skriftligt har tilkendegivet sin beslutning; og i givet fald om samtykket omfatter hornhinder.

Hvis de nærmeste pårørende efterfølgende giver samtykke, informeres den/de om, at Hornhindebanken altid undersøger den afdødes status i Donorregistret før et eventuelt donationsindgreb.

Hvem bør indlede samtalen med de pårørende?

Det er som udgangspunkt lægen, der skal tage samtalen med familien om en mulig donation af hornhinder. Hvis et samtykke afgives til lægen, skal dette journalføres.

Samtalen om hornhindedonation kan også uddelegeres til en sygeplejerske, men det er fortsat lægens ansvar, at samtalens indhold journalføres.

Overvejelser i forbindelse med pårørende i sorg

Man kan måske tænke, at det kan være en svær beslutning at træffe i sorgens stund. Nogle mener, at det kan være et forkert tidspunkt at spørge. Men situationen kan også vendes 180 grader rundt. I forbindelse med et dødsfald har man netop mulighed for at give en gave til et medmenneske i form af et nyt syn. Herved ændres fokus fra noget sørgeligt til noget livsbekræftende.

Forslag til samtaleforløb

Som udgangspunkt skal lægen give en generel information til nærmeste pårørende, som omfatter følgende punkter:

• at døden er indtrådt eller er nært forestående
• at der er mangel på donorhornhinder til transplantation i Danmark
• at en hornhindetransplantation er eneste mulighed for at bedre synet, undgå smerter eller undgå fjernelse af øjet for mange øjenpatienter
• at tilladelse til donation kan være givet af afdøde (f.eks. via Donorregistret eller det røde donorkort)
• at udtagning af øjeæble foretages på Patologisk Institut af særligt uddannet personale efter fastlagte instrukser
• at indgrebet udføres forsigtigt og skånsomt
• at øjenlågene lukkes efter udtagningen
• at afdøde efterfølgende kan ses af de pårørende
• at der udtages blodprøve til testning for smitsomme overførbare sygdomme (herunder HIV og hepatitis)
• at nærmeste pårørende kan modsætte sig indgrebet, eller kan vælge ikke at tage stilling

Slutteligt skal lægen tilspørge om samtykke til hornhindedonation.

Samtykke fra en enkelt nærmeste pårørende er tilstrækkeligt. Men hvis blot en enkelt nærmeste pårørende har udtalt sig imod indgrebet, foreligger der ikke samtykke.

Pjecen "Til dig som lige har mistet (pdf)" er henvendt til pårørende og forklarer om hornhindedonation.

Sådan skal journalen udfyldes efterfølgende

Hvis de nærmeste pårørende giver deres samtykke, er det vigtigt, at det journalføres. Brug evt. SFI'en "Mors".

Det skal journalføres:

• hvilken information som er afgivet
• hvem som har afgivet samtykket
• dennes relation til afdøde
• samtykkets omfang (at det omfatter hornhinder)
• tidspunktet for samtalens afslutning
• lægens navn.

Udenfor hornhindebankens normale åbningstid kan der indtales besked på Hornhindebankens telefonsvarer på telefonnummer: 7846 3242.
Se nærmere info om telefonsvareren her

Den afdøde skal køres på køl inden for 12 timer efter dødens indtræden.  

Samtykke til hornhindedonation (til kliniske afdelinger på AUH) - link til e-dok

Læs mere om dette under Trin 4: Potentiel donor - hvad gør du?

- hvis du har en potentiel donor

Trin 1 - Er afdøde egnet?

Trin 2 - Har afdøde givet samtykke?

Trin 3 - Skal de pårørende give samtykke?

Trin 4 - Potentiel donor, hvad gør du?