Om Røntgen og Skanning Afsnit Neuro
Røntgen og Skanning Afsnit Neuro modtager patienter til undersøgelse og diagnosticering af lidelser i hoved, hals og ryg. Patienterne henvises primært til afsnittet fra Aarhus Universitetshospitals kliniske afdelinger og ambulatorier, men henvises også fra andre regioner, idet afsnittet varetager landsdelsfunktioner.
Desuden henvises patienter fra læger og speciallæger i Region Midtjylland.
Afsnittet udfører forskellige billeddannende special-undersøgelser, bl.a. MR- og CT-skanning (computerstyrede billeddannelser) af hjerne, kranie, ansigtsskelet, ryghvirvler og -marv, undersøgelse af blodkarrene (arteriografi) samt undersøgelse af rygmarvskanalen med kontraststof (myelografi). Desuden udfører vi på vores gennemlysningsstue specielle behandlinger af f.eks. hjerneblødninger, blodpropper og PVP (perkutan vertebroplastik).
Herudover udføres almindelige røntgenundersøgelser af kranie, kæbe, ryghvirvler, hjerte, lunger samt knogler.
Afsnitsledelse
Sundhedsadministrativ leder
Afsnit 1-2-3 og Neuro,
MR-teamet samt Billedteamet
Lone Elbæk Berg
E-mail: loneberg@rm.dk
Telefon: 2134 9792