Uddannelsens opbygning

Ergoterapeutuddannelsen varer 3½ år, er opbygget af 7 semestre, hvoraf der er 2 korte og 3 længerevarende perioder, der foregår som klinisk undervisning bl.a. på hospitalet.

Læs mere om uddannelsen til Ergoterapeut på via.dk

Praktikken på hospitalet

Når du kommer i praktik som ergoterapeutstuderende, vil du blive knyttet til et af de 6 afsnit i Fysio- og Ergoterapi og arbejde med de patienter som henvises til det enkelte afsnit.

Det kan være:

  • patienter med neurologiske problemstillinger
  • patienter som er indlagt på ortopædkirurgisk afdeling
  • patienter på de medicinske afdelinger 
  • og mange andre

Fælles for de forskellige afsnit er, at du som ergoterapeut studerende vil skulle undersøge og behandle patienterne med fokus på at vurdere, om de kan genoptage deres tidligere aktivitetsniveau.

Det kan dreje sig om at se patienterne udføre forskellige hverdagsaktiviteter, træne deres håndfunktion, vurdere behov for hjælpemidler og meget andet. Alt dette under vejledning af den kliniske underviser.

Opstart

Du bliver tilknyttet en klinisk underviser, som forud for praktikken vil sende  dig et velkomstbrev med informationer omkring praktikkens forløb og praktiske anvisninger.

Der er et kontor til rådighed for de studerende og deres kliniske underviser. Her starter den første dag i praktikken med velkomst samtaler, rundvisning, anvisning af kitteldepot og omklædningsskab, fremstilling af ID kort (som giver adgang til døre og computersystemer) og introduktion til AUH og fysio- og ergoterapi.

Mere information: Kontakt ??