Genpanel Disorder of Sexual Development (DSD) - Molekylær Medicinsk Afdeling
DSD panel
Targeteret analyse af udvalgte gener
Vi udbyder exombaseret sekventering med et såkaldt in silico targeteret panelanalyse af 80 gener med relevans for patienter med Disorders of Sex Development.
Kvalitet af analysen
Analysen foretages som et exombaseret genpanel. Exomsekventering er siden december 2020 akkrediteret efter DS/EN ISO15189 (5.udgave 2013) ligesom afdelingens øvrige molekylærgenetiske analyser.
Afdelingen indgår i ekstern kvalitetsikringsprogram for analysen.
Begrænsninger
De fleste områder i de undersøgte gener vil have en dækning på minimum 30 gange per base. Visse områder i enkelte gener kan være mangelfuldt dækket hvilket vil fremgå af bemærkning til det enkelte svar.
Analysen omfatter ikke detektion af aneuploidi, kromosomale strukturelle forandringer, eller påvisning af store deletioner/duplikationer. Andre typer varianter som repeatekspansioner eller varianter i repetitive regioner kan ikke påvises med sikkerhed med analysemetoden.
Et negativt resultat af analysen udelukker således ikke, at patienten kan have en sygdomsdisponerende variant. En tæt dialog med den rekvirerende afdeling er derfor af stor værdi.
For yderligere information kontakt venligst
Klinisk laboratoriegenetiker
Dorte L. Lildballe
Tlf. 7845 5333
E-mail: dolild@rm.dk
Genliste, gældende og tidligere versioner
23. Genliste. DSD (Disorders of sex development) (inhouse)
NPU kode
Samtykke
Alle omfattende genetiske analyser kræver skriftlig informeret samtykke fra patienten, før analysen kan påbegyndes.
Det er den rekvirerende afdelings ansvar at indhente og arkivere patientens samtykke.
Lovkravet om samtykke gælder dog ikke diagnoseprøver.
Der findes 2 samtykker. Ét for ikke-forsterdiagnostik og ét for fosterdiagnostik.
- Samtykke til fosterdiagnostik udfyldes på fosterets vegne
- Samtykke til ikke-fosterdiagnostik udfyldes i alle andre tilfælde
Samtykket underskrives af personen, der skal have udført den genetiske analyse. Undtagelser er
- børn under 15 år, hvor forælder eller værge underskriver.
- Patienter med værge: I tilfælde af at personen, der skal have udført den genetiske analyse, har en værge, skal værgen udfylde og underskrive samtykket på patientens vegne.
Gældende for alle samtykker er, at man skal udfylde ét samtykke pr person, der skal have udført en genetisk analyse.
Samtykke forefindes i papir format (se Samtykkeerklæringer – papir format) og elektronisk format (se Samtykkeerklæringer – elektronisk format).
Elektronisk format skal kun anvendes hvis rekvirenten er tilhørende Region Midt.
Se e-dok dokumentet: 10. Instruks. Rekvirering af sekventering og genetisk analyse på MOMA, AUH
Samtykkeerklæringer - elektronisk format
Det elektroniske samtykke findes kun på dansk.
Patienten tilgår og underskriver samtykket via MitID.
Patienten modtager ved udfyldelse en kvittering inkl. et kopi af samtykket via e-Boks.
Efter udfyldelse gemmes samtykket automatisk til EPJ og kan deri findes i arkiv.
Skal samtykket underskrives af flere personer eller rekvirenten ikke tilhører Region Midt, skal samtykke i papir format bruges.
Ikke-fosterdiagnostik elektronisk
Det elektroniske samtykke tilgås via link:
https://selvbetjening.rm.dk/rm/Login/LoginNemID?returnUrl=/rm/Opret/6d0146a9b1014
eller via QR-kode
Fosterdiagnostik elektronisk
Det elektroniske samtykke tilgås via link:
https://selvbetjening.rm.dk/rm/Login/LoginNemID?returnUrl=/rm/Opret/6d0eff6200db7
eller via QR kode:
Samtykkeerklæringer - papirformat
Dansk
Samtykkeblanket til omfattende genetisk analyse i behandling (pdf)
Samtykkeblanket til omfattende genetisk analyse i forbindelse med fosterdiagnostik (pdf)
Engelsk
Informed consent to treatment involving comprehensive genetic analysis (pdf)
Informed consent to comprehensive genetic analysis in connection with prenatal testing (pdf)
Patientvejledninger til samtykke:
Dansk
Patientinformation til omfattende genetisk analyse (pdf)
Patientinformation omfattende genetisk analyse i fosterdiagnostik (pdf)
Engelsk
Patient information comprehensive genetic analysis (pdf)
Patientinformation comprehensive genetic analysis in prenatal testing (pdf)
Vejledning til sundhedspersonale for samtykke:
Vejledning til sundhedspersonale (pdf)
Nærmere information findes i dokumentet udarbejdet af NGC:
Vejledning om aktørers indberetning (pdf)